Modulopbyggede EQUITONE [tectiva] fibercementplader skaber en tredimensionel bølget facade ved renoveringen af Hong Kong Museum of Art
Arkitekt: Vivien Fung
Hong Kong Museum of Art, © iMAGE28 Daniel Wong
Det førende mærke inden for fibercement, EQUITONE, har givet nyt liv til Hong Kong Museum of Art med en ny facade med EQUITONE [tectiva] fibercementplader. Facaden er en del af Hong Kong’s Architectural Services Departments renoveringsprojekt, som løb over fire år. Den storstilede plan var at udvide museets udstillingsområde med 40%, hvilket tilføjede hele 10.000 m2, til nye gallerier og kunstværker.
Som en markant del af renoveringen har facadens udtryk fået nyt liv med gennemfarvede EQUITONE [tectiva] facadematerialer af fibercement. Facadepladerne danner et moderne tredimensionelt design, der er bygget på præfabrikerede moduler. EQUITONE-pladerne monteres i forskellige retninger, lodret, på skrå og parallelt i forhold til den underliggende betonkonstruktion, hvilket giver facaden en unik, bølget effekt. Dette gør, at facaden formidler et indtryk af dybde og giver en bemærkelsesværdig tekstur, der udtrykker både kinesisk murværk og bølgerne i Victoria Harbour, som museet skuer ud over.
3D facade design med minimale affaldsmængder
Ifølge Bobby O'Neill, EQUITONEs Head of Technical Solutions, der fører tilsyn med at projektet følger arkitektens koncept, blev hvert 3D-modul designet til at blive skåret af én plade, hvilket giver en minimal mængde afskæringsaffald. Hvert modul bestod af fem separate stykker, med vinklede snit der, når de blev stykket sammen, resulterede i et 3D-modul. Undervejs i processen blev der lavet en aluminiumsramme, for at understøtte modulet, gøre samlingen af modulet hurtigere og holdt pladerne sikre under transport og montering. De præfabrikerede moduler blev derefter fastgjort til den bærende konstruktion af armeret beton og forskudt i forhold til hinanden. Hvert modul skaber skyggespil, som fanger opmærksomheden med sit specielle og unikke geometriske design.
Teknisk support i verdensklasse
EQUITONE fulgte arkitekter og entreprenører tæt, og bistod ved at formidle teknisk viden for at sikre, at den fantastiske og originale vision for museet blev ført ud i livet.
Modulerne blev fremstillet andetsteds og leveret til museet, hvilket reducerede den tid det tog at færdiggøre facaden, der ligger i et travlt offentligt område med mange mennesker. For at lette vedligeholdelsen kan EQUITONE [tectiva]-plader også tages ned individuelt, for at lette fremtidige arbejder. Museet har brandklassifikationen Euroclass A2-s1, d0 (dvs. at fibercementplader alle klassificeres ved, at de ikke eller ubetydeligt bidrager til en brands udvikling, da de producerer meget lidt eller ingen røg og ingen flammende dråber eller partikler).
Facadeudvidelsen og renoveringen er en del af en større overordnet helhedsplan for lokalområdet omkring museet. Art Square i Salisbury Garden der åbnede i 2014, gør det muligt for første gang nogensinde at vise storstilede stedspecifikke installationer på pladsen. Træer og planter er blevet omarrangeret for at give plads til udendørs skulpturer, mens indsættelsen af indrammede glasfacader yderligere fjerner barrieren mellem de indendørs og udendørs udstillingsrum.
Janie Mullaney, National Sales Manager EQUITONE, kommenterer: ”EQUITONE har samarbejdet intensivt med Hong Kong Museum of Art og arkitekt Vivien Fung for at understøtte denne særdeles interessante transformation. EQUITONEs facaderenovering sigter mod at skabe en ny oplevelse for nuværende og fremtidige besøgende, hvor rummet udvides og komprimeres via skæringspunktet mellem det lys og de skygger, der udtrykkes på hele facaden”.
Bobby O’Neill kommenterer: ”Det tætte samarbejde med det interne designteam, har givet os en bedre indsigt i vores tekniske kompetencer, så vi kan levere unikke løsninger til facadedesigns. Kombinationen af robusthed og modulbeklædningens lave vægt har vist sig at være ideel til at forlænge en bygnings liv, ved at give den en helt ny front mod verden mens den bibeholder sin originale struktur. Hong Kong Museum of Art er et moderne bevis på den stadig voksende efterspørgsel efter modulære konstruktionssystemer ─ behovet for ombygning, istandsættelse og renovering af eksisterende bygninger er stigende og EQUITONE har en omfattende erfaring og tekniske kvalifikationer i forhold til at levere løsninger til branchens behov”.